Veröffentlicht - 2015

Markedsdreven produktudvikling af reservedele i høj kvalitet

Tech news

Produktudviklingsarbejdet skal føre til konkrete og målbare fordele som kan omsættes til forretning for såvel kunderne som Triscan. Dette er udgangspunktet hvad enten der er tale om udvikling af helt nye eller udvidelse af eksisterende produktgrupper hos Triscan. ”Størstedelen af vores udviklingsprojekter udspringer af vores nære dialog med kunderne”, fortæller Produkt- og kvalitetsdirektør hos Triscan, Jørgen Grand.

Produktudviklingen tager også udgangspunkt i detaljeret viden om vognparkens udvikling, sammensætning og OE-information. I Triscans PDM-system (Product Data Management), findes opdateret og detaljeret viden om hele den europæiske vognpark. ”Nye bilmodeller er ofte platformsbaseret og benytter sig af allerede anvendt teknologi. Vi ser derfor ofte, at dele vi allerede har i programmet, finder anvendelse på adskillige nye modeller”.

Kendetegnende for Triscans produktgrupper er også branchens bredeste dækning af vognparken og den højeste leveringsevne. ”Med Triscan som leverandør er man fuldt dækket ind og med vores høje leveringsevne og logistiske set up sikrer vi, at kunderne ikke går forgæves eller mister salg”, udtaler Jørgen Grand. For at opnå den brede dækning er det ikke ualmindeligt, at Triscan er ”First movere” mht. udvikling og fremstilling af dele til det frie eftermarked.
 

”Produktudviklingen tager udgangspunkt i detaljeret viden om vognparkens udvikling, sammensætning og OE-information”, siger Produkt- og kvalitetsdirektør Jørgen Grand

 

Hos Triscan kvalitetssikres delene efter en fastlagt procedure og fremstillingen er så vidt muligt underlagt automobilindustriens kvalitetsstandard IATF 16 949. Triscans produktions- og kvalitetstekniske ekspertise stammer bl.a. fra firmaets medejerskab af en fremstillingsvirksomhed.” I vores Business Intelligence system følger vi udviklingen i reklamationsprocenten dag for dag, og kan reagere meget hurtigt hvis der er brug for det”, fortæller Jørgen Grand og tilføjer: ”Vi er ganske stolte over, at vi gennem de seneste år har formået at nedbringe vores i forvejen lave reklamationsprocent yderligere, og til et for branchen meget lavt niveau”, slutter Jørgen Grand.

Som en del af kvalitetsproceduren, gennemfører Triscan jævnligt fabriksbesøg hos producenterne. Ved varemodtagelse gennemføres stikprøvevist indgangskontrol, som holdes op imod godkendte dele fra Triscans prøvelager. Men også tests hos uafhængige institutter tages i brug i kvalitetssikringsarbejdet.