Opublikowane - 2014

Elektriske ratstammer på vej ind i Europas bredeste styretøjsprogram

Tech news

Triscans styretøjsprogram, der med sine mere end 6.000 referencer er Europas største har endnu engang fået vokseværk. Nyeste skud på stammen bliver 44 referencer i elektriske ratstammer, der er den nyeste udvikling inden for servostyringssystemer og som måske bedre er kendt under betegnelsen EPS (Electric Power Steering).

EPS-teknologien er i dag meget udbredt i mikro, mini og mellemstore biler, såsom Fiat 500, Hyundai i10, Nissan Micra, Opel Corsa og Renualt Scenic. Ligesom Triscans program af traditionelle tandstænger, servopumper, er der tale om renoverede dele, som indgår i et ombytningsprogram. I visse tilfælde er de elektriske ratstammer forbedret i forhold til uhensigtsmæssigheder i det oprindelige design. Eksempelvis udskiftes et relæ fra 16 ampere til 32 ampere, på en model hvor det har vist sig, at relæet overophedes så kraftigt at lodningerne på printet bliver ”kolde” og mister forbindelsen. Den elektriske ratstamme er monteret inde i bilen, og kontrolleres af bilens ECU. Ratstammen er fastgjort til en manual tandstang via en kollisionssikret aksel. Akslen er ikke en del af leverancen når man bestiller en elektrisk ratstamme. De 44 nye referencer vil være at finde i Triscans katalog i starten af 2014.

For ganske nyligt blev Triscans styretøjsprogram også udvidet med 15 referencer inden for tandstangssæt med elektriske servopumper, der bl.a. finder anvendelse på visse modeller fra Ford, Opel, Skoda Seat og VW.

Men også inden for Triscans egenudviklede program af bærearme er der spændende nyt på vej fra Triscan. Inden længe vil Triscans produktionsværktøjer til bærearmene på VW Up, Seat Mii og Skoda Citigo producere de første eksemplarer i OE-kvalitet til det professionelle frie eftermarked.

Elektrisk ratstamme til Fiat Punto