Udgivet - 2026

Nu kan vi levere CO₂e-information på produktniveau

Corp news

I en tid hvor bæredygtighed og dokumentation af klimaaftryk er blevet en central del af både lovgivning og forbrugerkrav, er vi glade for at kunne lancere vores CO₂e-informationsservice. Til alle kunder som ønsker det, kan vi nu på produktniveau på månedsbasis fremsende CO₂e -information på det seneste års køb af varer hos Triscan. 

Med den nye informationsservice bidrager vi til at kunder som ønsker det kan opnå flere fordele, som beskrevet i det følgende. 

Triscan ESG

Styrket ESG-rapportering og compliance
Mange virksomheder er i dag forpligtet til at rapportere deres klimaaftryk i henhold til EU’s CSRD-direktiv og andre ESG-standarder. Ved at få præcise CO₂e-data fra os, bliver det nemt indarbejde disse tal i sit eget klimaregnskab og opfylde dokumentationskrav fra myndigheder og investorer. Samtidigt slipper man for selv at lave tidskrævende beregninger og usikre estimater.

Konkurrencefordel gennem transparens
Virksomheder, der kan dokumentere deres klimaaftryk, står stærkere over for B2B-kunder, der stiller krav om bæredygtighed i leverandørkæden. Det samme gælder i forhold til slutbrugere, som i stigende grad vælger produkter med lavt klimaaftryk. 

Mulighed for optimering og reduktion
Med CO₂e-informationen er det også muligt at identificere de mest klimabelastende komponenter og træffe strategiske valg om indkøb og produktdesign. Endeligt får man også mulighed for at dokumentere forbedringer over tid – f.eks. ved at skifte til dele med lavere CO₂e.

Understøtter grønne indkøb og offentlige udbud
Flere både private og offentlige udbud kræver dokumentation for klimaaftryk. Med direkte adgang til valide CO₂e-data opnår man en stærk position i udbud, hvor bæredygtighed vægtes højt.

Triscan branding

Branding og kommunikation
At kunne kommunikere konkrete tal for klimaaftryk tillægges stor betydning i forhold til troværdighed i CSR- og marketingmateriale. Samtidigt giver det mulighed for at vise ansvarlighed over for miljøet og er et stærkt argument over for klimabevidste kunder.

Alle fordele i overblik
Ved at oplyse CO₂e pr. produkt hjælper vi vores kunder med at:

  • Overholde lovkrav
  • Styrke deres konkurrenceevne
  • Reducere klimaaftryk
  • Vinde udbud og styrke brandet

Det er ikke kun en teknisk detalje – det er en strategisk fordel, der skaber værdi i hele forsyningskæden.

Hvis du ønsker at modtage CO2e-data fra os skal du blot rette henvendelse til din daglige kontaktperson eller:


Marie Markmann, ESG ansvarlig og Compliance Officer
mam@triscan.dk


Asger Thybo Geertsen, CPO
atg@triscan.dk