Udgivet - 2024

Hjulnav til VAG-trillingerne Citigo, Mii og UP

Tech news

Vi har tilføjet hjulnavet til de meget populære og udbredte trillinger fra VAG – Citigo, Mii og UP – til vores program. Hjulnavet til netop disse tre bilmodeller er særligt følsom over for tilspændingsmomentet ved hjulboltene. 

Triscan 8535 29035 Hjulnav (foraksel) Seat Mii, Skoda Citigo, VW UP
Triscan hjulnav 8535 29035 (foraksel) Seat Mii, Skoda Citigo, VW UP

Triscan 8535 29035 Hjulnav (foraksel) Seat Mii, Skoda Citigo, VW UP
Triscan hjulnav 8535 29035 (foraksel) Seat Mii, Skoda Citigo, VW UP


Ejere af bilmodellerne Citigo, Mii og UP oplever desværre ofte rystelser fra forbremserne. Selv efter udskiftning af både bremser og bremseklodser oplever bilejerne, at problemet er tilbagevendende efter kort tid. Den bagvedliggende årsag er nemlig at finde ved hjulnavet. Hvis hjulboltene er spændt med for højt moment eller luftnøgle, vil hjulnavene tage skade og blive skæve.   

Det anbefales derfor at spænde hjulboltene i følgende tre trin. 

  1. 60 Nm
  2. 80 Nm
  3. 110 Nm 

Man bør desuden være særlig omhyggelig mht. fjernelse af rust på anlægsfladen for bremseskiven. Samtidig må man under ingen omstændigheder smøre navfladen med bremsepasta, da dette kan medføre, at varme ikke kan overføres fra skiven til hjulnavet.