Udgivet - 2021

PARKERINGS-SENSORER: Sådan undgår du at skulle betale dyre lærepenge 

PDS-sensorer er efterhånden standardmonteret på rigtigt mange biler. Derfor har mange mekanikere også prøvet kræfter med at skulle udskifte dem efter en bil har være involveret i et uheld eller de af andre grunde er holdt op med at fungere - men desværre ikke altid helt problemfrit. 

Her kommer forklaringen på hvad der tit går galt og hvordan man som værksted kan undgå at skulle betale dyre lærepenge. Den altovervejende årsag til problemerne er at finde ved fejlmontage – konklusionen på reklamationsbehandlingen viser nemlig, at der er monteret en til køretøjet passende PDS-sensor på en forkert position. Efterfølgende fungerer PDS-systemet på køretøjet ikke korrekt. Kofangere bliver afmonteret samt omlakeret – hvilket er dyrt – og i værste tilfælde igen udstyret med den forkerte PDS-sensor inden værkstedet modtager den nedslående besked i reklamationsrapporten. 

De PDS-sensorer der er monteret på de forskellige positioner i en for- eller bagkofanger, er altså ikke nødvendigvis ens. For at undgå fejl er det derfor en rigtig god idé at man:
 
1)    Sikrer sig at man vælger den/de helt rigtige PDS-sensor/er i forhold til placeringen i kofangeren. 
2)    Sikrer sig at PDS-sensorerne er monteret på korrekt position.
3)    Afprøver køretøjets parkeringssensorsystem INDEN de lakeres.

Vil du vide mere kan du med fordel læse…
Teknisk info om parkeringssensorer
Sådan fungerer vores parkeringssensor-tester
 

VIDSTE DU: Vi har over 80 referencer i vores program af PDS-sensorer i OE-kvalitet