Publié - 2026

NYHED: Klimakompressorer i ombytningsprogram

Tech news

Vi udvider nu vores program af dele til klimaanlægget, der hidtil har omfattet A/C-slanger og tryksensorer, til også at inkludere TRISCAN klimakompressorer. I alt 660 referencer er lagt på lager og klar til levering i ombytningsprogram ved udgangen af april måned.  

Programmet omfatter udelukkende renoverede OE-enheder med fuld sporbarhed, der alle er underlagt en afsluttende visuel kontrol, funktions- og tæthedstest. Blandt de 660 referencer findes 4 typer af kompressorer. Stempel-, spiral-, rotations- og elektriske-kompressorer med hver deres depositum. 

Stempel-, spiral-, rotations- og elektriske-kompressorer til A/C-systemet fra TRISCAN

 

Foruden en meget høj standard i både produkt- og datakvalitet, er det værd at nævne at alle enheder afhængig af applikation, er påfyldt korrekt olietype samt mængde og leveres med de nødvendige o-ringe. 

Reparation af klimaanlæg – herunder udskiftning af kompressor – udføres desværre alt for ofte ikke korrekt. I den følgende video gennemgås hvorledes man sikrer en korrekt udført, problemfri og holdbar reparation.