Rigtig mange af vores kunder har været glade for, at formularerne for hhv. returneringer og reklamationer findes som online formularer på vores hjemmeside.
I et nyt tiltag har vi nu også valgt at gøre dem tilgængelige i vores e-handelssystem (TriWeb), hvor de er at finde som to store gule knapper i øverste, venstre del af skærmbilledet på fanen ”Ordrehistorik/konto”.
Gør det nemt for dig selv
Den nemmeste måde at anvende online formularerne på, er ved at downloade dem lokalt til egen PC eller server. Måden dette gøres på kan variere, afhængigt af hvilken pdf-viewer din PC er sat op til at anvende. I de fleste tilfælde vil det være muligt via en menu, et ikon eller ved at ”højreklikke” med musen og herefter vælge gem. Når dette er gjort udfyldes standardfelter som ”Indsender”, ”Kundenr.”, ”Telefonnr.” osv., hvorefter formularen gemmes på ny (overskriver den eksisterende). Næste gang du åbner formularen fra den lokale placering på din PC/server vil standardfelterne være udfyldt.

Regler for returneringer
Skulle du være i tvivl om de gældende regler for returneringer, kan du se dem i vores samhandelsbetingelser. Foruden at være påtrykt bagsiden af vores fakturapapir, er samhandelsbetingelserne at finde det samme sted som formularerne – på både vores hjemmeside og TriWeb.